X

3 gode råd til unge

3 gode råd til unge om økonomi

18. september 2017

Mange unge har svært ved at holde styr på sin privatøkonomi. Vi har derfor udformet 3 gode råd til at holde kontrollen, så den ikke løber løbsk.

1. Få overblikket med et budget

Med et realistisk budget, får du nemmest et godt overblik over din økonomi. Du kan nemt se, hvor meget du har i indtægter, og hvordan dine udgifter fordeler sig – og derved også hvor der kan spares. Når dit budget er lagt, så sørg for at få relevante kontoer i banken, der kan hjælpe dig med at overholde budgettet. Få fx oprettet en madkonto med et debitkort, så du nemt kan følge med i dit forbrug på madposten. På denne måde undgår du et overforbrug, og derved et budget der smuldre. Når budgettet er lagt, kan du også se på, hvor der kan skæres i udgifterne. Kan du fx få et billigere telefonabonnement? Eller forsikringer? Brug eventuelt nogen af de mange gratis onlinesider, hvor der kan indhentes flere tilbud på dine faste udgifter. Husk dog at have for øje, om tilbuddet samlet er billigere end dit nuværende.

2. Få ekstra indtægter

Mange unge kan få en ekstra indtægt, blot ved at sælge ud af brugte ting. Har du gamle studiebøger liggende, kan de nemt sælges online og give en ekstra skilling til budgettet. Lige så kan brugt tøj, elektronik, møbler mv. sælges online for ekstra indtægter. Du kan måske også få et ekstra fritidsjob, så du får mere luft i økonomien.

3. Vedligehold dine faste udgifter

Når du har lagt dit budget, bør du som det første gennemgå de faste udgifter for at se, hvor du kan spare penge. Herefter er det vigtigt, at du ofte gennemgår dem. Kig på dine forsikringer, abonnementer mv. for at se, om der er kommet nye og bedre tilbud på markedet, som er billigere. Ofte er der mange penge at spare, og det er penge, som du sparer hver måned fremover!

Vi er på Facebook

Du er velkommen til at følge vores Facebook-side, hvor vi løbende poster nye artikler omkring privatøkonomi og håndtering af stiftet gæld.

facebook_collectia_finansservice