Aftaleloven

Aftaleloven, ofte af mange forkortet AFTL, indeholder lovgivningen for retshandler på det formueretlige område.

Aftaleloven indrammer med andre ord de væsentlige juridiske forhold omkring en aftale – lige fra indgåelse, frister, rettigheder, ophævelse mv.

Den oprindelige aftalelov er fra 1917 – og er løbende blevet revideret, senest i 2021.

Tilbud og accept

Aftaleloven er blandt de love, du som erhvervsdrivende har godt af at kende til, især når du løbende har med tilbud og aftaler med kunder at gøre.

En stor del af aftaleloven omhandler tilbud og accept af aftaler og tilbud – eksempelvis mellem dig som virksomhed og dine kunder.

For hvornår har kunden accepteret et tilbud? Er et tilbud bindende? Og hvad er egentlig en acceptfrist?

Et tilbud er grundlæggende bindende for en tilbudsgiver – og såfremt det accepteres inden for acceptfristen, kan tilbuddet gøres gyldigt. Accepterer tilbudsmodtagere ikke inden for acceptfristen, er tilbudsgiver ikke bundet af sit tilbud. (Aftalelovens § 2)

Hvornår er man bundet af et tilbud?

Ifølge aftaleloven er tilbud og svar bindende for afgiveren (tilbudsgiver og tilbudsmodtager). (Aftalelovens § 1)

Tilbuddet er dermed endeligt bindende for begge parter, når dette er accepteret af begge parter – inden for acceptfristen.

Aftaleloven og inkasso

Aftaleloven kan sagtens bruges i forbindelse med inkasso – og det gøres også ofte.

I forbindelse med inkasso kan du som kreditor sagtens fremsende et tilbud om eksempelvis afdragsordning eller lignende. Det samme kan inkassofirmaer og advokater også gøre.

Dermed er det en god idé at bruge aftalelovens § 2, hvor debitor får tilbudt en acceptfrist. På den måde presses debitor til at svare inden for acceptfristen – og du har som kreditor styr på dine renter og pålagte udgifter, hvis debitor altså svarer inden for acceptfristen.